Mads Brügger er dokumentarist, journalist og forfatter. I skrivende stund er han chefredaktør for Frihedsbrevet. Han er også en god ven af programmet, og derfor er vi glade for, at han er med for tredje gang. I denne episode taler vi om Mikhail Gorbatjovs modermærke, et alternativt Programmet om Ingenting opdigtet af ChatGPT, hvor svært det er at rense blomsterstøv af en hvid jakke, undertøj under løbeshorts, den sicilianske mafias filmpris samt meget, meget mere. Til sidst afslører Mads en eksklusiv rabatkode til Frihedsbrevet – kun til Programmets læsere.
Lotte Folke Kaarsholm er opinionsredaktør hos Politiken. Før det var hun vært for Deadline på DR2. For to år siden var hun gæst i programmet for første gang, og nu vender hun tilbage for at tale om gode interviews, dårlige interviews, tennis, Novak Djokovic, hvorfor der er så mærkelig indretning hos Joe & The Juice, hvordan hun har indrettet sit kontor, udendørs duftlys og meget, meget mere.
Nikolaj Koppel er tidligere koncertpianist og tidligere musikchef i Tivoli. Nu arbejder han som programchef for Podimo. Han har tidligere gæstet programmet to gange, men han kan kun huske den ene gang, fordi det var med Peter Falktoft og hans hund. I programmet taler vi om hans B-rotation af strømper, hvorfor dette program ikke kan findes på Podimo, hvorvidt det er fedt at eje et Rolex, hvad han skal lave i sommerferien, de mange farver på maling fra mærket Farrow & Ball, overfloden af italienske restauranter i København og meget, meget mere.
Anna Libak er journalist, podcaster og meningsdanner. Til daglig er hun udlandsredaktør på Weekendavisen. Hun har også arbejdet i Rusland for Berlingske. I programmet taler vi med hende om at være til bal med dronningen, at tage lur på jobbet, det nye countryalbum fra singer/songwriter Beyoncé, ikke at lytte til sine egne programmer, dårlige film og meget, meget mere.
Henrik Qvortrup behøver ingen introduktion, men han får en alligevel. Han er journalist, podcastvært, politisk ekspert og har blandt andet været chefredaktør på Se & Hør og Ekstra Bladet. Nu arbejder han for BT. I programmet taler vi om hans karriere i reality tv, den sværeste person han har interviewet, hvordan han indrettede dit kontor i JP/Politikens Hus, hans meget folkelige musiksmag og meget, meget mere.
Frederik Cilius og Rasmus Bruun er kendt fra formater som Den Korte Radioavis, Operarejsen og diverse andre medieoptrædender i radio og tv. De har hver især gæstet programmet enkeltvis og nu er de altså gæster sammen for tredje gang. Vi var besøg hos R8dio for at tale om at blive tilbudt roller i tv-formater med såkaldt 'LOL-garanti', hvor ofte de tænker på det romerske imperium, Rasmus’ livsregler, lange hår i nakken, Frederiks uheld ved flaskecontaineren, folks opførsel i omklædningsrum og meget mere.