Anna Libak er journalist, podcaster og meningsdanner. Til daglig er hun udlandsredaktør på Weekendavisen. Hun har også arbejdet i Rusland for Berlingske. I programmet taler vi med hende om at være til bal med dronningen, at tage lur på jobbet, det nye countryalbum fra singer/songwriter Beyoncé, ikke at lytte til sine egne programmer, dårlige film og meget, meget mere.
Henrik Qvortrup behøver ingen introduktion, men han får en alligevel. Han er journalist, podcastvært, politisk ekspert og har blandt andet været chefredaktør på Se & Hør og Ekstra Bladet. Nu arbejder han for BT. I programmet taler vi om hans karriere i reality tv, den sværeste person han har interviewet, hvordan han indrettede dit kontor i JP/Politikens Hus, hans meget folkelige musiksmag og meget, meget mere.
Frederik Cilius og Rasmus Bruun er kendt fra formater som Den Korte Radioavis, Operarejsen og diverse andre medieoptrædender i radio og tv. De har hver især gæstet programmet enkeltvis og nu er de altså gæster sammen for tredje gang. Vi var besøg hos R8dio for at tale om at blive tilbudt roller i tv-formater med såkaldt 'LOL-garanti', hvor ofte de tænker på det romerske imperium, Rasmus’ livsregler, lange hår i nakken, Frederiks uheld ved flaskecontaineren, folks opførsel i omklædningsrum og meget mere.